23-2019

23. december

Lillejuleaften.

Den bedste nyhed i dag er, at nu bliver dagene længere igen.

I rigtig gamle dage holdt menneskene lysfest. De kaldte det vinter solhverv. Og de holdt fest fordi lyset kom tilbage. Dagene blev længere. Lysfesten blev senere til jul og det blev vi nisser glade for. Menneskene begyndte at sætte risengrød til os juleaften. På de fine steder var det med kanel og smørklat. Ude på de fattige gårde måtte nisserne spise grøden uden kanel og smørklat. Men jul blev det alligevel.

I går var det også 4. søndag i Advent. Bedstemor havde tændt alle fire lys og hun hyggede med Bedstefar, som jo kom hjem sammen med Juliane og Elfi.

I går besøgte de Ida og dem, og Josefine og Cecilia var også på besøg. Vi hoppede med i bilen da de kørte derop. Juliane skulle hjem, og Elfi og jeg tog turen med og besøger nu Nisse Kvast. Jeg håber vi får risengrød i morgen. Vi vil gerne vise Elfi, hvordan vi holder jul.