13. dec. 2021

13. december

Måske et spor.

Redaktionen er meget ked af, at vi ikke kunne levere en ordentlig låge i går. Det var en dag, hvor alt gik galt, så vi er glade for, at vi kan levere en ny låge i dag.

Jeg skal finde ud af hvor de spion nisser opholder sig. De kender den hemmelige plan om, hvordan jeg kan holde jul med Nisse Kvast og Juliane.

Vi havde hørt, at de måske var i deres gamle tilholdssted i legehuset, men der er de ikke. Så har jeg også hørt, at de måske er på den hemmelige strand. Derfor har hundene være sendt på patrulje derned. Det er nogle skrappe hunde. De har en vældig god næse. Det er godt at Almo er med. Saga er i en slags hundeskole, hvor Almo lærer hende rigtig mange hundeting. Hun skal lære at snuse rigtigt. Både om der er ting hun skal finde og om der har været mennesker og ikke mindst nisser på stedet.


De fandt ikke noget på den hemmelige strand. Så blev de sendt et tur op i skoven. Og her fik de sig snuset til en mærkelig genstand. Se bare billedet. Måske er agent 009 i den hemmelige hule i skoven.

Det skal hundene finde ud af i morgen. Det vil være dejligt at vide, at de har en plan.

Hundene hviler sig under patruljen til den hemmelige strand.

Mon det er et vindspil eller er det et hemmeligt tegn?