11. dec. 2022

11. december

Tredje søndag i Advent

I dag er det tredje søndag i advent. Og vi skal tænde tre lys i adventskransen. Det er altid stemningsfuldt, når Bedstemor tænder lysene. 

Og så er det ligesom også det! Julen nærmer sig med hujende hast. Det mærker jeg helt op i min kvast. Bedsterne futter rundt og har travlt. Det er altså bare ikke med noget, der handler om jul.

I går skulle de absolut tage broen ind. Bedstefar mente, at den sagtens kunne stå hele vinteren, men højvandet bestemte, at den skulle op. Nu lå den, væltet om på den ene side. Se bare billedet. Og så skulle den helt op, så den ikke sejlede væk i vinter. Ja, kald det bare vinter. Der har kun være en lille bitte smule sne. :-(.

Bedstefar plejer at være en klovn til sådan noget. Han havde fået den ide, at hans havetraktor, som i HAVE-traktor, kunne trække broen op. Have betyder have med blomster og ikke hav med fisk. Men nu var det altså blevet til en HAV-traktor. Han bandt et reb i traktoren og hen til broen, og så begyndte han at trække. Det har ikke meget med jul at gøre, og for at det kunne gå hurtigt, så de kunne lave jul, så sprang jeg op på traktoren og styrede den sikkert, så broen kom op på land.

Og hjælpen virkede. Bedstemor fik tid til at lave pebernødder.

Broen er blevet helt skæv af at ligge i vandet.

Ret fedt at køre på HAV-traktor.

Jeg kørte kun på "skildpadde". Det har jeg nemlig hørt Josefine sige til Bedstemor. Ellers kommer man til at køre for stærkt..