5. dec. 2022

5. december

I går var det 2. søndag i advent

Jeg har fået mange klager over lågen i går. Helt nøjagtigt to hundrede og tre og tyve. Ja, I tror ikke, at det er rigtigt, men det er det.

Jeg har fået en fra Bedstemor, en fra Saga, to fra misserne og to hundrede og nitten fra Nisse Kvast. Ja, han var sur, og jeg undskylder mange gange. Jeg var så optaget af alle de flotte lys i Zoo, som jeg har "lånt" af Bedstemor, at jeg rent glemte, at det var 2. søndag i advent i går.

Så endnu engang, kære læsere og følgere: Undskyld og beklagelse og løfter om bod og bedring.

Og som om en ulykke ikke var nok, så har Nisse Kvast fortalt, at de har bagt juletræer og spist nisser til dessert. Puh ha. Heldigvis var det ikke rigtige nisser, men nogle lavet af frugt og kage.

At bage juletræer

er bedre end sure tæer

Hvis ikke de brænder

Nå man dem tænder

Bedsterne havde heldigvis husket, at det var 2. søndag i advent i går. Bedstemor havde tændt de to lys.

Her kan I se de flotte nissemænd, som er lige til at spise. Det er en sjov og god ide.