15-2020

Julebagning

Så har de vist taget det nye køkken i brug ude hos Cecilia og Josefine. Julebagningen er i fuld gang.

Nisse Kvast siger, at hans tænder løb i vand, da han så alle de lækre kager. Han sagde, at de grønne juletræer smager godt. Så han har nok snuppet et af dem. Nu håber jeg, at pigernes mor ikke har opdaget, at der mangler en.

Kagerne er flotte. Se bare hvordan de har pyntet med sølvkuglerne. Det må være svært at lægge dem så fint. Hjerter skal være røde og stjerner skal være gule. Det er helt, som det skal være.


Bedstemor har også været i gang. Det er pebernødder. Bedstemor har en god opskrift, som hun har brugt al den tid jeg har været nisse hos dem. De smager også godt.

Jeg fandt en på gulvet en dag, da Bedstefar var alene hjemme. Han havde vist været en tur i kagedåsen.